solrodcenter_logo

600

gratis p-pladser

ZooBiiDoo

Åbningstider

Mandag: 10.00 -18.00
Tirsdag: 10.00 -18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: 10.00-18.00
Lørdag: 10.00-15.00
Søndag: Udvalgte

Adresse:
Solrød Center 100, 2680 Solrød Center, område P

Telefon:
40 20 50 35

ZooBiiDoo

Hos Bo Rasmussen er der ikke langt fra tanke til handling. Så da datteren foreslog, at han burde åbne sin egen dyrehandel, varede det ikke længe, før Zoobiidoo var en realitet i centergaden. Vi har talt med ham om processen.

Hvordan fik du idéen til Zoobiidoo?
”Idéen til at åbne en dyrehandel var faktisk min datters idé. Jeg avler vandagamer og i stedet for at sælge ungerne til dyrehandlere, så skulle jeg da bare åbne min egen dyrehandel, mente hun. Kort tid efter gik jeg så i gang med at researche”.

Hvordan var processen fra idé til åbning?
“Processen har været hårdere end forventet. Det viste sig ikke at være nemt at finde og få kontakt til leverandører. Jeg fandt dog en, som var så flink at alliere mig med en dyrepasser, der før har stået med en åbning af en specialiseret hundebutik. Hun blev min konsulent og hjalp mig i gang med det hele”.

Hvorfor valgte du placeringen i Solrød Center?
“Der har aldrig ligget en dyrehandel i Solrød Center før. Solrød er en by med rigtig mange kæledyrsejere, og de skal selvfølgelig have glæde af en lokal dyrehandel. Det er helt fantastisk at kunne have dørene åbne ud til gaden, hvor der er frisk luft og gang i gågaden. Desuden er jeg selv lokal, jeg bor blot et stenkast fra butikken”.

Hvem henvender I jer til, og hvilken oplevelse vil I gerne give kunderne?
“Vi henvender os til hunde-, katte-, gnaver-, kanin-, og krybdyrsejere, og vi gør os umage med servicen. Vi lægger vægt på god vejledning og på kvaliteten af vores produkter. Vi har af samme grund fravalgt produkter, vi ikke kan stå inde for, såsom hamstervat, små løbehjul, saltsten mm. Derudover går vi højt op i pasningen af vores dyr og sælger eksempelvis ikke marsvin til at gå alene, eller kaniner til at bo i et bur”.

Hvordan er I blevet taget imod?
“Vi havde nogle rigtige gode åbningsdage og er blevet taget overraskende godt i mod. Folk har været så søde, og vi har fornemmelsen af, at Solrød Center’s besøgende synes, at det er helt fantastisk, at vi har åbnet”.

instagram default popup image round
Follow Me
502k 100k 3 month ago
Share