NYT TILTAG i Solrød Center – Street Food Festival
Hele weekenden vil byde på en gastronomisk rejse, hvor du kan forkæle dine smagsløg med autentisk Street Food fra både lokale og internationale køkkener.
Spændingen stiger i Solrød Center, for der er ikke længe til, at centerforeningen – som udgøres af alle centrets butikker – afholder den længe ventede byfest, som bliver den allerførste af sin slags i Solrød.
Byfesten er et produkt af centerforeningens vision om at udvikle bymidten til et socialt, kulturfyldt og underholdende samlingspunkt for alle i Solrød og omegn, og ambitionerne for festen er mildt sagt høje. Netop højder bliver også et tema på dagen, hvor en af de helt store investeringer i at gøre dagen uforglemmelig bliver et stort pariserhjul midt i Solrød Center.
Projektet er i skrivende stund udelukkende butikkerne i Solrød Centers fortjeneste, men centerchef Susanne Kaihøj håber, at byfesten vil blive et årligt tilbagevendende højdepunkt i Solrød, som byens andre store aktører også vil bidrage til og tage ejerskab over.
”Vi meldte ud allerede i årets begyndelse, at vi har ambitioner om at række ud til både kommunen og de øvrige aktører i bymidten for at samarbejde om at udvikle vores aktive og sprudlende bymidte, og det har vi selvfølgelig også gjort i dette tilfælde”, forklarer centerchef Susanne Kaihøj, og fortsætter:
”For et stort kulturevent som byfesten, som virkelig kan brande vores dejlige og sprudlende by, vil være en oplagt mulighed for et sådant samarbejde, og derfor håber vi meget, at særligt kommunen, men også andre aktører vil gå ind i projektet i de kommende år”, tilføjer centerchefen, som personligt glæder sig meget til at folde det store festprogram ud for borgerne i Solrød.
Og det er der god grund til, for programmet er spækket med sjove og hyggelige aktiviteter for hele familien. Dagen byder blandt andet på Dj, modeshow med Mads Christensen, hoppeborg, ponyridning, ansigtsmaling, el-bil bane for børn og et brag af en koncert med Toto Eclipse. Derudover vil der være masser af boder i centergaden med sminkestand, spændende smagsprøver, festlige bobler og masser af gode tilbud. Dagens højdepunkt bliver i bogstavelig forstand det store pariserhjul, hvorfra borgerne kan opleve byen i et helt nyt perspektiv.
Byfesten finder sted i Solrød Center fredag d. 2. juni, og mere info kan findes på solrodcenter.dk
Hele weekenden vil byde på en gastronomisk rejse, hvor du kan forkæle dine smagsløg med autentisk Street Food fra både lokale og internationale køkkener.
Vi har lyst til nærvær og sammenhold i vores bymidte.
En særlig tak skal lyde til årets sponsorer, der har gjort dette løb muligt!
Byfesten var endnu engang en stor succes med over 15.000 besøgende
Bliv opdateret direkte i din indbakke. Arrangementer, inspiration, butiksåbninger og meget mere. Vær også med i konkurrencen om at vinde et gavekort på 150 kr. til Solrød Center.
Solrød Centerforening · Solrød Center 70, 1. · 2680 Solrød Strand · Telefon: 23 11 19 22 (man-fre kl. 9.00-15.00) · info@solrodcenter.dk · Copyright © 2024 Solrød Center · Udviklet af bDnordic