Vi tager jer med på en rejse fra de sidste 50 år
Et jubilæumsår fyldt med oplevelser, lokal handel og nærvær
Jubilæumsløbet
Når startskuddet lyder til Solrød Rundt Løbet i juni 2026, bliver det ikke kun niende år i træk, løbet afholdes. Det markerer også en særlig milepæl: Solrød Center fylder 50 år.
Jubilæet fejres med et løb fyldt med bevægelse, fællesskab og aktiviteter. Årets udgave af Solrød Rundt bliver derfor et officielt jubilæumsløb med ekstra oplevelser for både deltagere og tilskuere.
Fra Stjerneløb til Solrød Rundt
Mange lokale husker tidligere tiders Stjerneløb og Solrød-løbet, hvor centret summede af liv og løbere i alle aldre. Traditionen lever videre i Solrød Rundt Løbet, som gennem ni år har udviklet sig til en fast begivenhed i kalenderen og en aktiv festdag for hele lokalområdet.
Jubilæumstrøje i samarbejde med Hummel
I anledning af 50-års jubilæet har Solrød Center indgået samarbejde med det danske sportsbrand Hummel om en eksklusiv jubilæums-løbetrøje, som deltagere kan tilkøbe.
Det er første gang, løbet lancerer en officiel jubilæumstrøje – et varigt minde om dagen og om 50 års lokalhistorie og fællesskab.
Et løb for alle
Solrød Rundt Løbet er for alle, uanset tempo. Der er ruter på 3 km, 5 km, 10,6 km og 21,1 km gennem Solrøds naturskønne omgivelser. De mindste kan deltage i det populære Bamseløb på 1 km – gerne med yndlingsbamsen under armen.
Start og mål er på torvet ved Meny i Solrød Center, hvor der hele dagen vil være aktiviteter, musik og underholdning. Love2Dance sørger for opvarmning og danseopvisning, mens en DJ skaber stemning.
Programmet strækker sig over to dage med startnummerudlevering fredag og løb lørdag formiddag, hvor de forskellige distancer sendes afsted i intervaller. Dagen afsluttes med præmieoverrækkelse.
Et samlingspunkt i 50 år
Siden åbningen har Solrød Center været mere end et sted at handle – det har været et mødested og ramme om lokale begivenheder. Jubilæumsløbet bliver derfor også en fejring af centrets rolle i Solrød Strand gennem fem årtier.
Når løberne krydser målstregen i juni, markerer de ikke kun deres egen præstation – de bliver også en del af fortællingen om 50 år med fællesskab i Solrød Center.
Bliv klar til Solrød Rundt Løbet med D’sundt
Frem mod den 20. juni vil D’sundt dele træningsvideoer med simple øvelser, der
styrker kroppen til løb.
Videoerne bliver delt på vores sociale medier og skal inspirere både nye og erfarne løbere til at forberede sig bedst muligt.
På selve løbsdagen sørger D’sundt også for fælles opvarmning fra kl. 09.00, så alle deltagere kan få kroppen godt i gang inden start.
Følg med på vores sociale medier for træningsvideoer, øvelser og inspiration frem mod løbsdagen.
Et jubilæumsår fyldt med oplevelser, lokal handel og nærvær
Et jubilæumsår fyldt med lokale historier