I den kommende tid vil du møde ordet LYST i din hverdag i Solrød Center. Du vil se det i gadebilledet, på de sociale medier, på bannere og til vores aktiviteter mod kunderne… og hvorfor egentlig det? Jo, LYST er omdrejningspunktet for det nye tiltag, som vi glæder os helt vildt meget til at rulle ud og dele med jer.
Ordet LYST kommer i mere end én betydning til at danne ramme for Solrød Centers aktiviteter i hele det kommende år, og vil både rette sig mod de besøgende i centret og alle os, der har vores arbejdsliv lige her i Solrøds hjerte. Og netop hjertet er helt essentielt for LYST, som lægger sig i naturlig forlængelse af ”Handl lokalt”, som i de seneste år har etableret Solrød Center som et aktivt, sjovt og socialt samlingspunkt for alle i Solrød og omegn.
”Handl lokalt” har medvirket til at skabe en stærk lokal ejerskabsfølelse om centret og ikke mindst styrket opmærksomheden omkring vigtig heden af at støtte op omkring det lokale forretningsliv. Med det nye tiltag flytter vi fokus fra det valg, vi tager med hjernen, til det valg, vi tager med hjertet.
LYST HANDLER OM
LYST til at bruge vores lokale center, LYST til at mødes på tværs af alder, relationer og køn, og LYST til at dyrke det lokale fællesskab.
Ved at sætte fokus på lysten til at være en del af Solrød Center skal LYST være med til at skabe fornyet opmærksomhed omkring Solrød Center, øge besøgstallene i centret og styrke centrets position som bymidtens hjerte.
Med LYST fremhæver vi det faktum, at vi ikke bare kommer i Solrød Center, fordi det er vigtigt at støtte lokalt, men fordi det er et sted, hvor vi har LYST til at være, hvor vi har LYST til at shoppe, LYST til at handle ind, LYST til at være sammen med dem, vi holder af, og ikke mindst LYST til at arbejde.
LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL
LYST retter sig ikke kun mod de besøgende i centret. Det kommer også til at berøre dig, som arbejder i Solrød Center. I den kommende tid vil ordet LYST på forskellige måder blive en del af din hverdag i Solrød Center. Som ansat eller butiksejer vil du blive inddraget i en række spændende tiltag, som på forskellig vis sætter fokus på din LYST til Solrød Center.
Hvordan dette tiltag præcist kommer til at udfolde sig, kan vi ikke løfte sløret for endnu. Så for nu vil vi blot pirre din nysgerrighed og sætte dine tanker i gang.
Bliv opdateret direkte i din indbakke. Arrangementer, inspiration, butiksåbninger og meget mere. Vær også med i konkurrencen om at vinde et gavekort på 150 kr. til Solrød Center.
Solrød Centerforening · Solrød Center 70, 1. · 2680 Solrød Strand · Telefon: 23 11 19 22 (man-fre kl. 9.00-15.00) · info@solrodcenter.dk · Copyright © 2024 Solrød Center · Udviklet af bDnordic