Vi vil gerne give alle solrødder den bedste oplevelse i Solrød Center. Det betyder selvfølgelig også, at det skal være både nemt, bekvemt og gratis at stille sin bil på en af de mange parkeringspladser lige ved centergaden.
I Solrød Center koster det ikke noget at handle
I modsætning til mange andre bymidter og shoppecentre er det i Solrød helt gratis at parkere. Der er 600 P-pladser, som du frit kan benytte, og det er gratis at parkere i 3 timer i visse zoner – sørg for at holde øje med skiltningen. Mon ikke der så er tid til et smut i centerets forrygende butikker for at få både forårsnyheder og godbidder til forårets helligdage? Vi kan selvfølgelig ikke love dig, at du slet ikke skal have pungen op af lommen, når du er på shoppingtur, men du skal i hvert fald ikke betale for at parkere.
Gode og gratis parkeringsmuligheder for pendlere
Er du pendler fra S-togsstationen i hjertet af centergaden, så er der også masser af gratis parkeringsmuligheder for dig længere end 3 timer. Tjek skiltningen, når du parkerer bilen – og find et kort over parkeringsmuligheder her
P-pladserne bag Netto har fået en makeover
Parkeringspladserne på området bag Netto har fået en lille ansigtsløftning, så de er sommerklar og parat til alle vores glade shoppere og gode arrangementer. Der er kommet helt ny belægning på pladsen, og der er også kommet ny opmærkning af båsene. Så kører du ikke galt i byen, når du kommer på 4 hjul til centergaden.
Læs Solrød Kommunes visionsplan for Solrød Center her
Solrød Kommune påbegynder snart en omfattende renovering af centergaden
Ambitiøs visionsplan for Solrød Center er sat i gang
Solrød Center er en vigtig del af byens hjerte, og den kommende ombygning vil bringe moderne løsninger, bedre faciliteter og en endnu mere hyggelig atmosfære til centergaden