Foråret spirer i Solrød Center: Ombygning, nye butikker og masser af shoppingglæde

Foråret er på vej, og med det følger en spændende tid i Solrød Center – Et center i udvikling

Vi kan med stor glæde annoncere, at ombygningen af centergaden begynder lige efter årets byfest

31. marts 2025

Vi kan med stor glæde annoncere, at ombygningen af centergaden begynder lige efter årets byfest, som afholdes d. 22.-24. maj.

Dette er et vigtigt skridt i Solrød Byråds ambitiøse visionsplan for Solrød Center, der skal styrke områdets attraktivitet og skabe et endnu bedre shopping- og oplevelsesmiljø for både borgere og besøgende.

Kommunen skriver, at de ønsker at skabe en bymidte, som borgere i kommunen kan være stolte af og føle ejerskab over, og som ikke mindst er attraktiv på den lange bane også. For at det kan ske, er der behov for en ændring af bymidten, og byrådet har i den forbindelse blandt andet været igennem et inspirationsforløb om strategisk byudvikling.

”Det forløb har vist os, hvor mange gode kvaliteter, der allerede er i vores bymidte, som vi kan bygge videre på. Kombinationen af fem supermarkeder og flere kommunale funktioner er fx ikke noget, vi ser i andre bymidter så tæt på vores S-togslinje på strækningen fra København til Køge, siger, borgmester Emil Blücher. Du kan læse mere om ombygningen her

Solrød Center er en vigtig del af byens hjerte, og den kommende ombygning vil bringe moderne løsninger, bedre faciliteter og en endnu mere hyggelig atmosfære til centergaden. Visionen er klar: Centret skal være et samlingspunkt med plads til både handel, ophold og aktiviteter for alle aldre. Med dette initiativ sikrer vi, at Solrød Center fortsat er en dynamisk og attraktiv destination – nu og i fremtiden.

Friske varer og forårsstemning

Med de lunere temperaturer kommer også et væld af nye varer i centrets butikker. Uanset om du leder efter den nyeste forårs-must-have til garderoben, byens sejeste solbriller, inspiration til din boligindretning, tips til skønhedsrutiner eller delikatesser til middagsbordet, står vores butiksejere og ekspedienter klar til at guide og vejlede dig. Foråret er den perfekte tid til at udforske alt det, Solrød Center har at byde på – og vi opfordrer alle til at bruge deres by og støtte det lokale handelsliv.

Velkommen til nye butikker!

Vi er også stolte over at kunne byde velkommen til to nye, spændende butikker i centret. Hos Smuk by Rikke finder du professionel rådgivning og håndværk i særklasse. Med mere end 30 års erfaring, en dyb forståelse for farveteori og speciale i curlycut, er du sikret en frisøroplevelse, hvor kvalitet og kundens behov er i centrum. Smuk by Rikke er stedet, hvor du kan forkæle dit hår og få en personlig vejledning til den helt rigtige stil.

Derudover er vi glade for at præsentere Naturlige Dyr, en specialbutik for kæledyr, som er flyttet ind i Fusions gamle lokale ved Strandvejen. Her finder du et stort udvalg af kvalitetsprodukter til dit kæledyr – herunder det populære rå Barfkød, som giver din hund den bedste ernæring. Hos Naturlige Dyr er der fokus på naturlige løsninger og dyrets trivsel, så du kan give dit kæledyr det allerbedste.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Solrød Center – et sted i forandring, fyldt med liv og nye OPLEVELSER. Kig forbi og mærk forårsstemningen, gør en god handel og oplev alt det, vi har at byde på!

Solrød Center – Brug din by!

Del med dine venner

Læs også

Solrød Center: Fællesskab, udvikling og nye muligheder

Solrød Center er i fuld udvikling og samler i dag 94 medlemmer i et demokratisk fællesskab. I 2025 får centergaden et visuelt løft, og spændende events og aktiviteter fortsætter med at styrke miljøet. Samtidig åbner Naturlig Dyr butik i Solrød Center, den tredje i rækken, og kun tre attraktive lokaler er nu ledige for nye iværksættere, der ønsker at bidrage til det livlige handelsområde.

Læs mere

Det sker lkalt