Store ambitioner for Solrød Center i 2023
Når man kigger sig over skulderen, har 2022 ikke været det nemmeste år for erhvervsdrivende. Alligevel er det et stærkt Solrød Center, som har lagt det forgangne år bag sig og taget hul på et nyt.
Solrød Strand nye gågade er i udvikling, og der er flere tiltag, der nu endelig bliver færdige. Vores fine springvand på Strandtorvet er snart klar til at sende vandstråler afsted, og snart kan det toilet, vi har ventet længe på, også blive til gavn for trængende solrødder. Vi er sikre på, at det vil trække endnu flere solrødder ud og shoppe i vores bymidte.
Vores gågade er en del af vores attraktive by
Når vi taler om Solrød, så taler vi om en attraktiv perle tæt på skov og strand. Men en del af Solrøds attraktion er også en bymidte, der fungerer, og som vi solrødder er glade for. Og der sker rigtig meget for at forskønne centergaden, og bymidten er i konstant udvikling. Først og fremmest har centergaden nu fået status af gågade. Der er stadig plads til cyklerne på gågaden, men gaden er fortrinsvist for gående.
Rådhuspladsen i den ene ende er også gjort forårsklar med en flot ombygning med fine steder at sidde og nyde, at centergadens træer er ved at springe ud, og at der er kommet forårspynt op. Vi har også fået nye udeserverings områder og strømlinede skilte til butikkerne sammen med gode steder at sætte sig og tage en pause – så det er nu, man skal tage en tur op og ned ad gaden.
Centergaden bliver sommerklar med springvandet
Endelig bliver vores fine springvand på Strandvejstorvet også klar til sommerglade centergæster. Processen har været lang, men snart vil vandet springe løs og skabe et skønt lydtæppe, når vores centergæster køber blomster, kaffe, tøj i nyeste stil eller sidder ved cafeens udendørsborde og får en kop kaffe eller en bid mad. Vi kan nyde springvandet igen fra maj og måske endda dyppe tæerne – og nu med et springvand, der kan holde på vandet.
Mulighed for toiletbesøg i centergaden
Solrød centers gæster behøver derimod ikke længere holde på vandet, når de kommer i centergaden. Nu bliver det nemlig muligt at gå på toilettet på vores længe ventede offentlige toilet placeret ved Matas, som også snart klar til brug. Toilettet er selvrensende, som vil give de besøgende den mest behagelige oplevelse. Toilettet er handicapvenligt, og man kan også finde en pusleplads til de mindste. Vi glæder os til at tage toilettet i brug til hverdag og til særlige arrangementer.
2. etape af ny centergade lader vente på sig
Centerforeningens butikker og byens borger kan glæde sig til anden etape af centergadens renovering fra sceneområdet til stationsbygningen bliver igangsat. Det er dog endelig ikke prioriteret økonomisk af det nye byråd, men vi håber det snart bliver en realitet.
For mere information kontakt centerchef i Solrød Center Susanne Kaihøj på info@solrodcenter.dk eller på telefon +45 23 11 19 22.
Når man kigger sig over skulderen, har 2022 ikke været det nemmeste år for erhvervsdrivende. Alligevel er det et stærkt Solrød Center, som har lagt det forgangne år bag sig og taget hul på et nyt.
I den seneste tid har vilkårene været svære for mange forretningsdrivende rundt omkring i landet.
Der er ingen tvivl om, at 2022 har været et vildt år i Solrød Center
Butikkerne i Solrød Center opfordrer lokalbefolkningen til at bruge og nyde centret i julemåneden.
Bliv opdateret direkte i din indbakke. Arrangementer, inspiration, butiksåbninger og meget mere. Vær også med i konkurrencen om at vinde et gavekort på 150 kr. til Solrød Center.
Solrød Centerforening · Solrød Center 70, 1. · 2680 Solrød Strand · Telefon: 23 11 19 22 (man-fre kl. 9.00-15.00) · info@solrodcenter.dk · Copyright © 2023 Solrød Center · Udviklet af bDnordic
It is a long established fact that a reader will be distracted by the readable content of a page when lookin