I Solrød Center møder du ikke bare butikker, men også passionerede lokale ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre hverdagen lidt bedre for de lokale solrødder. Mød Jeanet Kvisgaard, der med sin butik “Naturlige Dyr” forkæler dyrene med naturlige godbidder og personlig rådgivning. I denne artikel fortæller hun også om, hvorfor hun har valgt at åbne butik i Solrød Center.
“Julen handler også om forkælelse. Hvad kan man give sit kæledyr i julegave i år, som både er naturligt og godt for dyrets trivsel?”
“Vi har lavet vores egen julekalender med 24 låger. Ud over hundens daglige glæde ved dagens overraskelse får man mulighed for at komme godt rundt i vores store udvalg af godbidder. Derudover har vi selvfølgelig de klassiske julegaver som bamser, bideben, godbidder og legetøj, der får halen til at logre”.
“Mange kæledyr kan blive påvirket af julens travlhed og fyrværkeri. Har du nogle gode råd til, hvordan man kan skabe ro og tryghed for sit dyr i december?”
“Der er flere måder at skabe tryghed på. I butikken har vi fx Anibio XStress dråber, som hjælper dyret med at falde til ro. Et godt ben kan også gøre underværker. Når hunden tygger, falder dens stressniveau – lidt som når et barn får en sut. Vi har ben i alle størrelser, både rå og tørrede. Til både hunde og katte anbefaler vi at lave en lille “hule”, hvor de kan trække sig tilbage, hvis julen eller nytåret bliver lidt for festligt”.
“Hvad adskiller Naturlige Dyr fra de større kædekoncepter, og hvorfor vælger mange lokale kunder at handle hos jer?”
“Vi tager os altid tid til hver enkelt kunde og lytter til både udfordringer og gode historier. Vi samarbejder med adfærdstrænere og andre fagfolk, så vi kan komme hele vejen rundt om både hunden og ejeren. Hos os finder man kun naturligt foder og godbidder, nøje udvalgt efter dyrets behov”.
“I har valgt at åbne butik her i Solrød Center. Hvorfor netop her?”
“Vi åbnede dørene til vores tredje butik i februar 2025 og har længe haft et godt øje til Solrød Center. Solrød vrimler med de skønneste hunde, og centret gør meget for både virksomheder og lokalbefolkning. Vi syntes, der manglede en specialbutik med fokus på naturligt foder og trivsel – og det ville vi gerne være dem, der bragte hertil”.
Læs Solrød Kommunes visionsplan for Solrød Center her
Solrød Kommune påbegynder snart en omfattende renovering af centergaden
Ambitiøs visionsplan for Solrød Center er sat i gang
Solrød Center er en vigtig del af byens hjerte, og den kommende ombygning vil bringe moderne løsninger, bedre faciliteter og en endnu mere hyggelig atmosfære til centergaden