Vi har besøgt Imerco i Solrød Center, hvor vi satte butikschef, Marianne Eislev Christensen stævne til en snak om hendes egne favoritter fra butikken.
Hvad bliver dit næste køb?
Jeg skal købe noget fra serien Royal Elements fra Royal Copenhagen. Det særlige ved Elementsserien er, at de har alle elementerne fra de andre serier i sig.
Hvad skiller du dig aldrig af med?
Min Greenpan! Det er en stegepande med keramisk belægning og diamantbelægning fra det testvindende mærke Greenpan. Den er virkelig en fornøjelse at sælge og at lave mad på. Vi prøver alle produkterne af, inden de kommer i butikken, så vi ved, hvordan det er at have i hånden. Og har man først prøvet en rigtig god stegepande, så er det svært at undvære. Og så har jeg en hel masse Royal Copenhagen, som ikke skal nogle vegne. Og mine Kaj Bojesendyr, der har fået en flot udstillingsplads, og som jeg flytter rundt på ind i mellem.
Hvad glæder du dig mest til til sommer?
At hjælpe alle vores kunder med at finde de bedste gaver, der kan indfri sommerens store forventninger. Det er jo sæson for bryllupper og studenter, og vi har altid mange gode gaveideer. For tiden vil jeg anbefale de flotte ting i Bjørn Wiinbladserien eller Spring Copenhagen, som har nogle rigtig fine nye svaner i træ.
Et jubilæumsår fyldt med oplevelser, lokal handel og nærvær
Der afholdes overdragelsesreception i Solrød Foto, Solrød Center 50, tirsdag den 30.12 kl. 12.00, hvor alle er hjerteligt velkomne til at komme forbi og ønske både afgående og kommende ejer tillykke.
Læs Solrød Kommunes visionsplan for Solrød Center her
Solrød Kommune påbegynder snart en omfattende renovering af centergaden