Forårsmode

I 50 år har Solrød Center dannet rammen om lokal mode og gode indkøbsoplevelser.

Gennem årtier har centrets modebutikker

20. marts 2026

I 50 år har Solrød Center dannet rammen om lokal mode og gode indkøbsoplevelser. Gennem årtier har centrets modebutikker klædt byens borgere på – fra det fineste undertøj til lune vinterjakker – og været et naturligt samlingspunkt i hverdagen.

Butiksmikset har ændret sig i takt med tiden. Tidligere bød centergaden blandt andet på flere herretøjsbutikker, legetøj, boghandel, sport og sko.

Nogle butikker er lukket på grund af generationsskifte, andre er flyttet til større lokaler eller har valgt nye veje. Sådan er udviklingen i en levende bymidte og helt naturligt at der sker skift hen over årene.

Heldigvis står vi i dag stadig med et stærkt og inspirerende udvalg af modebutikker i centergaden.

Dygtige og engagerede butiksejere arbejder hver dag for at tilbyde det nyeste inden for mode – fra top til tå – og sørger for, at kvalitet, personlig service og nærvær går hånd i hånd.

Netop nu byder butikkerne foråret velkommen med lette materialer, friske pasteller, klassiske naturtoner og farverige statements, der giver garderoben nyt liv.

Forårets kollektioner minder os om, hvordan mode ikke kun handler om tøj, men også om identitet, fællesskab og følelsen af at høre til.

De lokale butikker har stor attraktionsværdi for hele kommunen. De skaber liv i bymidten, arbejdspladser lokalt og et handelsmiljø, hvor kunderne mødes i øjenhøjde og får personlig rådgivning. Det er netop deres indsats, der gør, at vi hver dag kan nyde en levende og attraktiv bymidte.

Når vi fejrer jubilæet, fejrer vi derfor ikke kun murstenene – men menneskene, engagementet og fællesskabet, der gennem næsten 50 år har gjort Solrød Center til byens naturlige modecentrum.

 

Del med dine venner

Læs også