Bag disken – Ascend Studio

Mød Cille, som er indehaver af Ascend Studio

"For mig er glæden ved Ascend at se folk udvikle sig, blive stærkere, smidigere og gladere, så derfor valgte jeg Solrød til mit andet studio, da det er et sted, hvor folk er nysgerrige, går op i selvudvikling og sundhed."

12. december 2024

Ascend Studio blev åbnet ud fra ønsket om at skabe et personligt og nærværende yogastudie, hvor både undervisere og medlemmer kan opbygge tætte relationer. Solrød blev valgt, fordi det er et sted med nysgerrige mennesker, der værdsætter selvudvikling og sundhed. Hos Ascend tilbyder vi yoga for alle – fra barsels- og gravidyoga til seniorhold, samt mere end 10 forskellige yogahold og workshops. Yoga er for alle, og vi ser det som en helhedsoplevelse, der styrker både krop og sind.

Hvad inspirerede dig til at åbne et yogastudie i lige præcis Solrød?
Jeg har førhen været chef i en kæmpe yogakoncern med mere end 7.000 medlemmer, hvor folk bare kom og gik. Jeg savnede derfor nærværet, kommunikationen, udviklingen hos hver enkelt yogaudøver. For mig er glæden ved Ascend at se folk udvikle sig, blive stærkere, smidigere og gladere, så derfor valgte jeg Solrød til mit andet studio, da det er et sted, hvor folk er nysgerrige, går op i selvudvikling og sundhed. Det er en hyggelig mindre by, hvor alle underviserne har mulighed for at få en relation til hvert eneste medlem, så alle bliver set.

Hvilke typer yoga og workshops tilbyder du?
Vi ved, at yoga er noget alle mennekser kan dyrke, uanset alder, erfaring og/eller fysisk kunnen. Derfor har vi et bredt udvalg af hold, helt fra spædbørn “barsels- og gravidyoga” til ældre med vores “seniorhold”. Og så er der alt der imellem, med mere end 10 forskellige yogahold inklusiv et dansehold.

Fortæl om, hvordan din passion for yoga opstod?
Da jeg selv blev skadet og min krop gjorde ondt påvirkede det min psyke, havde jeg brug for at dyrke en motionsform, hvor jeg ikke altid skulle præstere, hvor jeg bare kunne være. Og yoga kan det hele, musikken er skøn, det er “moving meditation” hvor jeg faktisk får skabt forbindelse imellem mit krop og mit sind.

Hvorfor tror du, at yoga er blevet så populært?
Yoga er så populært fordi, at du kan ALT indenfor yoga – det er alt fra vejrtrækningsøvelser og meditation, til svære armbalancer og hovedstand. Man bliver aldrig træt af yoga, og der er noget til dit humør hver dag, hvad en du tænger til. Det er ikke kun sport og motion. Det er hele pakken. Folk kommer hos Ascend fordi, at de har stress, har ondt i kroppen eller er usmidige. Men også fordi de vil blive stærkere, slappe af i deres krop og styrke deres balance.

Del med dine venner

Læs også

Det sker lkalt